Opbevaring
Luk altid for regulatoren på gasflasken efter brug eller i tilfælde af driftsforstyrrelser.
Tag regulatoren af gasflasken.
Terrassevarmeren må kun opbevares indendørs, hvis gasflasken er frakoblet og fjernet fra terrassevarmeren. Opbevar terrassevarmeren på et tørt sted, hvor den står i læ for vind og nedbør.
Opbevar aldrig gasflasker under terræn eller på steder uden tilstrækkelig udluftning.
Rengøring og vedligehold
Rengør ikke terrassevarmeren med brændbare, slibende eller rustfremkaldende
rengøringsmidler. Pulverlakerede flader tørres af med en blød fugtig klud.
Børst regelmæssigt brænderhovedet med en ren blød børste.
Køb og benyt eventuelt et overtræk til terrassevarmeren, så den bliver beskyttet mod vejr, vind og støv.
Særligt om rustfrit stål
Navnet til trods kan de almindeligste former for rustfrit stål godt ruste, hvis omgivelserne
medfører, at der ikke dannes kromilte.
Dermed vil jernet i legeringen begynde at ruste, og derefter er rusten svær at stoppe
igen. Det forekommer især, hvis der er salt i luften, f.eks. nær kysterne.
Flader af rustfrit stål rengøres med en fugtig grov køkkensvamp med lidt opvaskemiddel.
Sørg for at polere stålet i sliberetningen, ikke i cirkelbevægelser og ikke i skiftende
retninger.
Tør herefter fladerne af med en fnugfri klud vredet op i lunkent vand, så de
tørrer hurtigere uden striber. Tør eventuelt efter med en klud dyppet i paraffinolie eller WD40 for at give det rustfrie stål en beskyttende hinde.
Rengøring af gasforsyningsrør
Hvis terrassevarmeren ikke bruges i en længere periode, kan støv, snavs og insekter blokere gasforsyningsrøret og åbningerne ved vågeblusset og brænderen.
Hvis det sker, skal du afmontere brænderhovedet og gasforsyningsrøret.
Hold indstillingsknappen inde, og blæs rørføringen ren ved hjælp af trykluft.
Monter delene igen.
Tilslut gasflasken, og åbn for regulatoren.
Drej indstillingsknappen til prikken efter positionen PILOT, og hold den inde i
3-4 minutter, før du forsøger at tænde terrassevarmeren.