1. Planlægning
- Skitse: Start med at lave en detaljeret skitse af din have. Marker alle forhindringer som træer, bede og stier.
- Græshøjde: Hvis græsset på plænen er højere end 60mm skal den klippes med en græsslåmaskine inden ibrugtagning af robotplæneklipperen.
- Retning: Læg afgrænsningskablet ud med uret rundt om haven. Når du når til forhindringer på plænen, lav "øer" mod uret omkring dem.
- Hjørner: Undgå skarpe 90 graders hjørner. Del dem op i to 45 graders vinkler for at sikre en jævn kørsel for robotplæneklipperen.
- Afstand mellem øer: Der skal være mindst 1 meters afstand mellem 2 øer samt frem til den første ø. Hvis afstanden er kortere, skal forhindringerne i stedet afgrænses som én ø.
Bemærk afgrænsningskablet må på intet tidspunkt krydse sig selv.
2. Fastgørelse
- Pløkker: Brug en gummihammer til at fastgøre kanttråden med plastpløkker for hver meter. Hvis jorden er hård, kan det hjælpe at vande plænen først.
- Stramhed: Sørg for, at kablet ligger stramt og tæt på jorden, helt nede ved græsrødderne. Der må ikke være luft under kablet.
3. Testkørsel
- Klippehøjde: Indstil klippehøjden på robotplæneklipperen til 60 mm, eller fjern knivene inden testkørslen. Dette forhindrer, at kablet bliver klippet over.
- Kontrol: Kør en test for at sikre, at kablet er korrekt placeret, og at robotplæneklipperen kan navigere uden problemer.
4. Langsigtet løsning
- Vækst: Efter nogle uger vil græsset vokse op omkring kablet, så det bliver næsten usynligt.
- Plænelufter/Vertikalskærer: Hvis du planlægger at bruge en plænelufter eller vertikalskærer, skal du grave kablet ned i et maksimalt 5 cm dybt spor. Dette beskytter kablet under jordoverfladen.
5. Ekstra tips
- Under fliser: Kablet kan også lægges under fliser med en tykkelse på op til 5 cm.