Der er flere ting som kan gøre at maskinen ikke kan finde signalet eller køre ud over kanttråden. Prøv evt. at tjekke for nedenstående punkter.
Se evt. vores video med udlægning af testbane her: https://youtu.be/BTnutx7QYEM
- Kanttråd som ligger for tæt sammen kan forstyrre signalet. Tråden skal ligge min. 60 centimeter fra hinanden. Dette gælder også for afgrænsning ved en ø.
- Dårlig forbindelse i en samling af kanttråd, kan komme pga. fugt.
- Mål modstanden på kanttråden, der må max.være 8-10 ohm. Dette gøres ved at afmontere kanttråden fra ladestationen på de to ender af tråden med et multimeter.
- For meget kanttråd, kan også give problemer i signalet. (Over 250 meter.)
- Ekstra ledning bag ladestationen. ( skal klippes helt stramt af, må ikke ligge og krølle/hænge i buer)
- Kanttråden krydser bagved ladestationen.
- Ladestationen vender forkert – kontroller at ladestationen står som vist nedenfor, ledningen under stationen skal i røde klemme.
- Omformeren kan være defekt, og derved kommer der ikke strøm til installationen
- Kanttrådsudgangen på ladestationen kan være rustet eller oxideret og kan ikke skabe forbindelse
Bemærk! Ved fejl ved afgrænsningskablets signal
Hvis robotplæneklipperen viser meddelelsen "Boundary Error" (grænsekabelfejl) (modellerne 17941 og 17947), eller hvis kontrollampen for fejl blinker rødt (model 17940), er der fejl ved afgrænsningskablets signal:
- Afgrænsningskablet er for langt (over 250 m).
- Afgrænsningskablet er samlet forkert, der er fugt i en samling, eller der er brugt en forkert samlemuffe.
- Afgrænsningskablet må IKKE afisoleres først ved brug af den medfølgende samlemuffe.
- Du kan eventuelt tage afgrænsningskablets ender ud af ladestationen og måle modstanden i afgrænsningskablet med et multimeter. Et nyt afgrænsningskabel har en modstand på ca. 2 Ohm pr. 100 meter. Hvis afgrænsningskablets modstand måler mere end 8-10 Ohm, vil robotplæneklipperen vise fejl ved afgrænsningskablets signal.
- Du kan eventuelt lave en testbane med cirka 10 meter afgrænsningskabel for at kontrollere, at robotplæneklipperen fungerer korrekt. Husk at tage enderne fra det rigtige afgrænsningskabel ud af ladestationen først.
Ret fejlen, eller udskift afgrænsningskablet.
Det kabel, der kommer ind under ladestationen, skal
monteres i den røde klemme markeret med et “+”.
Det kabel, der IKKE går under ladestationen, skal
monteres i den sorte klemme, markeret med “S1”
Bemærk! Overskydende afgrænsningskabel må ikke anbringes bag ladestationen!